Noter fra dagligdagen

Alt og intet - Løst og fast
02 august 2013

2013 – Ingen sommerferie uden campinghistorie

Ingen sommerferie uden en campinghistorie! I år bliver det ikke en følgeton på flere afsnit, af den simple grund at vi er kommet hjem – i god behold. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke skete noget på turen – det er som om at jeg skal lære noget på hver tur – på den hårde måde – vel at mærke!

Det nye ved turen i år var, at det var første gang, at jeg skulle alene af sted med ungerne. 

Dermed ville især Oliver komme til at spille en mere aktiv rolle, hvilket med gru fik mig til at tænke på sidste år hvor den eneste grund til vi fik forteltet op, var fordi vi brugte ungerne som dødvægt.

Hvem pokker skulle trække forteltet på vognen, hvis ungerne hang i hvert sit teltben, for at forhindre at telt og vogn lettede.

Nå – men måske kunne vi være så heldig, at det i år ikke blæste en pelikan fra vest.

Det gik faktisk meget godt med at få hentet vognen og få den bakset hjem i indkørslen.

Om jeg dog fatter, at det tog mig 8 timer at pakke vognen – men det var som om der var flere af de ting som automatisk fandt vej til vognen sidste år, som lige skulle have en hjælpende hånd i år.

Måske var vognen defekt – I ved lige som min vaskemaskine som tidligere på året havde problemer med at få tøjet lagt på plads!

Det endte med, at jeg først fik vognen trillet af indkørslen kl. 22 og dermed udsigt til først at lande i Saltum omkring kl. 03:00.

Turen gik perfekt – ingen problemer – og lad det være sagt med det samme – der er god plads på motorvejene i Nordjylland på den anden side af midnat.

Kl. 03:15 kunne jeg kravle i seng på parkeringspladsen foran campingpladsen, med udsigt til alt for få timers søvn, før jeg igen skulle lette anker med kurs mod Fårup sommerland.

Og det blev til færre timer end jeg havde regnet med – kl 06:30 begyndte det at pusle fra vognene omkring mig (der var kommet flere til i løbet af natten) og der gik ikke lang tid før jeg måtte indse, at det var slut med søvn.

Men her kommer så noget af det jeg elsker ved at campere. Jeg havde knap stukket hovedet ud af vognen for at få lidt frisk luft i hovedet, før jeg stort set blev overfaldet af ”naboerne” på parkeringspladsen.

De var godt i gang med en interimistisk morgenmad på parkeringspladsen og der var da både boller og juice til overs til mig.

Fantastisk gæstfrihed som i et vist omfang kompenserede for de for få timers søvn.
Turen i Fårup sommerland var hyggelig som altid og herfra til vi skulle videre fra Jambo Camping gik alt som planlagt.

Onsdag morgen var de så tid til at sætte kursen mod Hvidbjerg camping omkring Blåvand.

Fra morgenstunden gik den store nedpakning i gang og det lykkedes faktisk for mig og ungerne at få pakket det hele fornuftigt ned, selvom der åbenbart er noget ved ”træk lige den fold ud” som er meget svært at forstå for børn under 14 !!!

Da alt var klar til afgang skulle der som det sidste lige sættes en gasflaske på plads i gaskassen foran på vognen – og …

Pludselig var det som om, at hullet blev lidt større end forventet – ja faktisk var det som om det kun var mig – og så et noget uregerligt stempel som holdt hele frontlågen på campingvognen.

Fantastisk – hvordan pokker kan man tabe frontlågen på en campingvogn? Uanset hvilken Hobby ejer jeg efterfølgende spurgte var der aldrig nogen der havde hørt eller set noget tilsvarende så jeg må jo have haft en ganske enestående oplevelse med denne her Hobby vogn.

Assistancen var gudskelov lige ved hånden, men uanset hvor meget vi to mand høj masede med at få lågen på plads, i den skinne som agerer hængsel, så stod det hurtigt klart, at det nok ikke var den måde de oprindeligt havde samlet vognen på.

Skinnen skulle af, før man havde en rimelig chance for at trykke den på igen, men det krævede i et vist omfang at der blev ”ydet vold” på vognen.

Udsigten til at køre 298 km. uden frontlåge overbeviste mig dog hurtigt om, at der nok ikke var anden udvej og et stykke alu blev bøjet for at få skinnen af.

Selv med skinnen afmonteret var det ikke for tøsedrenge at få den på igen. Faktisk nåede vi et tidspunkt hvor det måtte briste eller bære og alle kræfter blev lagt i for at få den på igen. Det var ca. her jeg spekulerede over hvad sådan en ny låge mon kostede når nu den flækkede på tværs.

Til sidst lykkedes det dog at få listen på igen, ikke mindst pga. uanede mængder sulfo som smøremiddel.

På det her tidpunkt havde vi overskredet tiden for, hvornår man skulle være ude af pladsen, med det meste af en time, så for en sikkerheds skyld havde jeg lige været forbi receptionen og fortalt, at vi havde en defekt og derfor ikke lige kunne komme ud.

Det lykkedes dog at komme af sted mod Hvidbjerg og der var endda tid til et lille stop på Hanstholm bunkermuseum.

Hele vejen mod Hvidbjerg var det bragende vejr, hvilket nok var heldigt nok.

Havde vi ramt selv den mindste byge, var vi blevet kendt, hele vejen ned gennem Jylland, som campingvognen med den skummende front. Der var virkelig brugt sulfo nok til at vognen kunne agere skum-reservelager for et eller flere vestjyske brandvæsener.

1078739_10151724206348189_92711826_oTiden på Hvidbjerg gik uden problemer. Vi tre drenge var blevet ret gode til at sætte fortelt – og for den sags skyld også at pille ned og pakke sammen.

Vi pakkede forteltet ned allerede mandag aften, da de havde lovet heldagsregn tirsdag. Hvis forteltet skulle være tørt onsdag morgen var der ingen vej uden om at tage det ned mandag – og måske derfor – kom der ikke en dråbe regn hele tirsdagen !!! Hvad fanden sker der for de meteorologer?

Uden fortelt blev pladsen dog hurtig for trang og campingvognen lignede ret hurtigt en teenagers værelse med ting overalt og rester af mandagens tysklandstur strategisk placeret rundt omkring i vognen.

Her kommer lige en praktisk oplysning. ”Pas nu på at I ikke taber de lakridser ud af posen” betyder helt klart to forskellige ting afhængigt af hvem der hører det. Tror sgu at støvsugeren fik flere fra den pose end Andreas gjorde.

Vi besluttede derfor at køre hjem sent tirsdag aften – og ….

Da alt var pakket ned – der var checket ud og afregnet var vi klar til at sætte kursen hjemover. En sidste hurtig tur rundt om vognen, for lige at checke – – – AT DER INGEN LYS VAR PÅ VOGNEN.

Og dog – det passer ikke helt – f.eks. var der konstant lys i den øverste bremselygte, men det var vist også det. Hverken bremselys, det almindelige lys eller for den sags skyld blinklys, virkede. Nok lige risikabelt nok at smutte ud på de mørke jyske motorveje med den lygteføring.

Så for anden gang på turen måtte jeg en tur i receptionen og bede om nåde, og pænt få genudleveret nøgle og brik så jeg kunne køre tilbage til min, for tidligt, forladte plads.

Jeg siger jer – folk gloede da vi kom tilbage på pladsen. Naboerne må da have troet at jeg var skingrende sindssyg, sådan lige at pakke det hele ned for så at lufte vognen en lille tur rundt på pladsen.

Der var efterfølgende nogen som fortalte, at de da godt nok havde syntes, at det var lidt hurtigt, at den plads blev besat igen!

Det var også her, at det begyndte at blive lidt “farligt”.

Nu var jeg tosset på den møgvogn … og når man er gal bliver man ukoncentreret. Vognen skulle bare ind på pladsen så vi kunne finde den fejl i en fart, og havde det ikke været for en 12 årig knægt, som pludselig lignede en vindmølle i stormvejr, havde jeg nok fået et træ med ind på pladsen – vel at mærke som dekoration bag på vognen.

Nu var gode råd dyre. Jeg må indrømme, at jeg ikke lige vidste hvor jeg skulle begynde på det her problem, så der var ikke andet at gøre end at søge hjælp hos et par nærliggende genboer. Heldigvis ramte jeg ind i en automekaniker – og så begyndte den store jagt på løse forbindelser.

Det første der blev skilt var stikket mod bilen. Vi havde prøve at koble en anden vogn for bilen, så vi vidste at problemet lå på selve campingvognen.

Stikket fejlede som sådan ikke noget, men flere af ledningerne så ud som om de oprindeligt var afisoleret med en motorsav.

I hvert fald turde vi ikke samle stikket igen i den forfatning, med risiko for, at det i stedet var sikringerne i bilen som stod af.

Så af med stikket – og genmontering med en del bedre håndværksmæssig snilde.

Dette hjalp dog ikke og efter at have prøvet stort set alt, var der en af de tilstedeværende som i ren frustration gav en af baglygterne et slag – og vupti – så virkede det hele.

Et slag til – så virkede ikke en skid.

At skille lygtehuset ad, for her at konstatere, at en revnet kofanger (fra en skade hos en tidligere lejer) var resulteret i, at der var løbet vand ned i lygten så alle kontaktpunkter var irret.

Rense rense – og så virkede det hele igen.

Med flere timers forsinkelse – og kun en halv time før bommen lukkede for natten – lykkedes det os at komme af sted – og hjem – uden yderligere problemer.

Fredag skal vognen så afleveres – og allerede nu gruer jeg for hvad den finder på, når den atter spændes efter.

En ting er sikker – jeg skal aldrig have en Hobby – og aldrig en vogn uden køjer – men det er en helt anden historie.

Leave a Reply